”The Hot Tap Drill” er det universelle værktøj, når man eksempelvis skal installere en flow-måler i et trykluftsystem. På kun ca. én time kan man bore et hul og installere en flowmåler.
Ved hjælp af en såkaldt ”hot tap sadel” og vores ”hot tap”-boremaskine, kan BKU Consult etablere et nyt målepunkt eller lignende på tryksatte anlæg; altså, når anlægget er i drift.
Bemærk: Hot tapping er en opgave, der kræver uddannet personale med det rigtige udstyr.
Fordele:
- Installationer kan foretages på tryksatte anlæg. Dette er en fordel på anlæg, som kun sjældent kan afbrydes.
- Håndbetjent: Der kræves ingen el-værktøj på stedet.
- Fleksibelt: Til rustfrit stål og kulstofstål.